| |
CostPartner udsender jævnligt et nyhedsbrev til samarbejdspartnere og virksomheder, som vi har været i kontakt med. Næste nyhedsbrev udsendes i december.
|
|
 |
10 års jubilæum |
|
Efteråret viste sig fra sin mildeste side den 30. september 2011, hvor vi på en solrig dag, kunne fejre 10-året for etableringen af CostPartner A/S. Omkring 175 kunder, leverandører, samhandelspartnere, familie og venner af huset, havde lagt vejen forbi Silkeborg, og var med til at gøre dagen festlig og hyggelig.
Der blev udvekslet både erfaringer og skabt nye netværk på tværs af de mange deltagere.
Tak til alle for såvel gaver som opmærksomhed.
|
|
 |
CostPartner opruster
Som et led i en ambitiøs vækstplan, har vi i oktober 2011 ansat en række kapaciteter, som alle skal være med til at videreudvikle CostPartner.
|
|

|
Jens Bornstein er tiltrådt som Senior Partner/Direktør for Koncern Salg og Markedsudvikling
Jens har en fortid fra 22 år hos LEGO A/S, i forskellige lederstillinger, bl.a. med ansvar for salg, indkøb og distribution. Herefter 9 år som adm. direktør for Færch Plast A/S og senest kommer Jens fra en stilling som Vice President, SCM Europe hos Vestas Nacelles. Jens Bornstein har desuden i en årrække været medlem af bestyrelsen for CostPartner A/S. |

|
Swen Ventker er tiltrådt som Regional Director i CostPartner GmbH i Hamburg.
Swen er oprindeligt universitetsuddannet i Jura og Ledelse i Det Tyske Forsvar, hvor han i perioden 1988-2001 gjorde karriere som officer. Efterfølgende har Swen erfaring fra en række ledende stillinger i forskellige internationale virksomheder i såvel Tyskland som Danmark, blandt andet som adm. direktør for et jernbaneselskab. Swen kommer senest fra en stilling som Marketing Direktør i virksomheden ZENKA.
|

|
Michael Black er tiltrådt som Key Account Manager, med ansvar for salg til virksomheder i Vest-Danmark
Michael er oprindeligt uddannet indenfor transport- og logistik, har efterfølgende salgserfaring fra De Gule Sider og har senest haft sin egen virksomhed indenfor optimering af annoncering.
|

|
Niels Toftgaard er tiltrådt som Key Account Manager i CostPartner GmbH, med ansvar for salg til virksomheder i Tyskland.
Niels er uddannet ingeniør og har en EBA fra VIA University College. Niels har de seneste 16 år beskæftiget sig med ledelse, forretningsudvikling, SCM, infrastruktur og salg af e-business løsninger, bl.a. hos Solar koncernen, Fleggaard GmbH, ScanCommerce A/S og ScanNet Business Solution A/S, og kommer senest fra en stilling som Salgsdirektør i ScanNet Gruppen. |
 |
20% besparelse hos DBI Plastics
Selv efter en intern proces, hvor virksomhedens egne medarbejdere fandt besparelser, formåede CostPartner af finde yderligere 20% besparelse på fragt og logistik hos DBI Plastics. |
|
Det er imponerede medarbejdere fra DBI Plastics, der lader sig interviewe om samarbejdet med CostPartner. Vice President, Operations Thomas Gabriel og Supply Chain Manager Jan Søgaard fra DBI Plastics har begge været involveret i optimeringsprocessen sammen med CostPartner.
Jeg må indrømme, at jeg ikke troede på så store besparelser, som CostPartner stillede os i udsigt og efterfølgende formåede at finde, fortæller Jan Søgaard. Vi havde kort forinden selv haft fokus på området og havde opnået nye bedre fragtaftaler. Vi må bare indrømme, at CostPartner har nogle andre forudsætninger for at ende ud med et optimalt resultat.
Jeg ser 3 afgørende forskelle på en inhouse logistikafdeling og CostPartner, supplerer Thomas Gabriel. Før det første har CostPartner nogle unikke databehandlingsværktøjer og er superskarpe på at skabe det rigtige vidensgrundlag. Når CostPartner har gennemarbejdet dataene, er man enhver transportudbyder overlegen i den faktuelle diskussion, og det er jo et godt udgangspunkt. For det andet har CostPartner masser af erfaring og en indsigt, som gør, at alt bliver gennemskuet. Og endeligt så er CostPartner kendt i markedet. Udbyderne ved, at de skal spidse blyanten, når CostPartner er med ved forhandlingsbordet. Vi oplevede faktisk, at vores eksisterende transportør var klar til at slå en handel af med os, da han hørte, at vi ville bringe CostPartner med i processen.
Man kunne frygte, at forholdet til transportøren ville være anspændt efterfølgende. Men det er slet ikke tilfældet. CostPartner presser ikke priser. De grundige analyser af det logistiske setup medfører nye og mere effektive fragtløsninger, hvilket også er en fordel for transportøren, fortæller Jan Søgaard.
Vi kendte til CostPartner via deres brancheaftale med Plastindustrien i Danmark og fik et ekstra godt indtryk af dem, da vi blev kontaktet. Men det afgørende var deres tilbud om ”No cure - No pay”. Vi tolkede det som et parallelt incitament til at finde den optimale løsning. Og det må man sige, at de har fundet, afslutter Thomas Gabriel. |
|
|
Sejler dine søfragtsudgifter?
Få svaret med CostPartners Seafreightindex
Med Seafreightindex kan du hurtigt og overskueligt sammenligne din virksomheds udgifter med den procentvise udvikling på søfragtsmarkedet. Den viste graf indikerer den overordnede udvikling i søfragtspriserne fra Østen til Europa.Tilmelder du dig Seafreightindex kan du se udviklingen i søfragtspriserne på konkrete ruter.
Tilmeld dig allerede nu eller læs mere på www.seafreightindex.com.
|

Subcontinent: BD, IN, PK
Far East Asia: CN, ID, JP, KH, KR, LK, MY,
PH, SG, TH, TW, VN
Europe: BE, DE, DK, EE, ES, FI, FR, GB, GR, IE, LT, LV, NL, NO, PL, PT, RU, SE, SI, UA |
|
| |
Hovedkontor
Vejlsøvej 51 · DK-8600 Silkeborg
Tlf. +45 7027 5353 · post@costpartner.com
|
Jeg ønsker ikke infobreve fra CostPartner fremover >>
|
|
| |
|
|